Udover de almindelige ting, der skal pakkes til enhver rejse – tøj, sko, kort, penge og opladere – er der nogle særlige ting, du bør medbringe på turen til Sydamerika (og Latinamerika generelt).
Her får du en kort liste over gode ting at have med, baseret på mine egne erfaringer.
- En ekstra mobiltelefon (tyveri af mobil er simpelthen så udbredt)
- MitID fysisk nøgleviser (brugbart hvis mobilen mistes)
- Myggespray (nyttigt langt de fleste steder i Sydamerika – kan dog også købes lokalt)
- Vandfilter (koster og fylder ikke alverden. Fint at have med, især hvis du skal ud at vandre)
- Medicin/kosttilskud (medbring det, du skal bruge)
- Billedkopi af pas (lettere at medbringe, når du er ude, og brugbart hvis du mister dit rigtige pas)
- Kontanter i dollars (dem kommer man langt med i visse tilfælde, de er lettest at veksle, også selvom planen generelt er at betale med kort)
Udover de fysiske ting, bør du forberede dig med følgende:
- Rejseforsikring (tegn én på forhånd, gerne en forsikring der dækker hele kontinentet eller globalt, samt længere end rejsens forventede varighed – du ved jo aldrig, om du ender med at blive længere)
- Vaccinationer (tjek hvilke der anbefales, der hvor du skal rejse hen)

