Lande i Sydamerika – Liste, fakta og viden

Her er en liste over lande og territorier i Sydamerika, samt fakta og statistikker om alle de sydamerikanske lande.

Der er officielt 12 lande i Sydamerika

Her er de i alfabetisk rækkefølge:

Klik på landets navn for at gå til en side med mere specifik information om landet.

Territorier og tilknyttede lande

  • Frankrig*
  • Panama**
  • Trinidad og Tobago***

* Frankrig har det oversøiske departement Fransk Guyana som ligger i Sydamerika.
** Panama betragtes normalt som en del af Nordamerika, men den østlige del af landet hører geografisk set til Sydamerika.
*** Trinidad og Tobago er en ø-nation, der kulturelt hører til Nordamerika og Caribien, men som geografisk hører til Sydamerika.

Officielt, altså i politisk sammenhæng, regnes disse nationer dog ikke som en del af Sydamerika.

Hvad er det største land i Sydamerika?

Brasilien er det største land med sine 8,514,877 km2.

Dernæst kommer Argentina på andenpladsen og Peru på tredjepladsen.

Hvad er det mest befolkningsrige land i Sydamerika?

Det er igen Brasilien med lidt over 214 millioner indbyggere.

Colombia har næstflest indbyggere (51 mio) og Argentina har tredjeflest (45 mio).

Hvad er den største by i Sydamerika?

São Paulo i Brasilien med 12 millioner i selve byen og 22 millioner i hele metroområdet.

Buenos Aires i Argentina er næststørst, mens Rio de Janeiro i Brasilien er tredjestørst.

Læs mere om byer i Sydamerika her.

Hvad er det rigeste land i Sydamerika?

Uruguay rangerer højest målt på BNP pr. indbygger. Her er landet nummer 46 i verden.

Guyana rangerer som nummer 48, og Chile som nummer 57.

Levestandarden er generelt højest i Uruguay og Chile.

Brasilien har den overordnet største økonomi i Sydamerika, men rangerer kun som nummer 79 når det gælder BNP pr. indbygger.

Hvad er det billigste land i Sydamerika?

Det er altid svært at vurdere, men Colombia har haft lave priser over en lang årrække og været en populær budgetdestination.

På grund af økonomiske problemer har Argentina været meget billigt over de seneste år. Turistindustrien er dog stor i Buenos Aires og Patagonien, så hoteller i disse dele af landet er stadig blandt de dyreste i Sydamerika. Alt andet er dog billigt.

Hvad er det sikreste land i Sydamerika?

Statistisk set er det Chile.

De tre lande Chile, Uruguay og Argentina betragtes generelt som sikre rejsedestinationer, selvom man altid bør tage nogle forbehold.

Er der en union i Sydamerika ligesom vi har EU?

Er der et sydamerikansk svar på EU?

Ja, det er der faktisk. Det tætteste vi kommer er unionen Mercosur (eller Mercosul på portugisisk), som er det sydamerikanske fællesmarked. Denne blok blev grundlagt i 1991 og har nogle af de samme idealer som EU – fri handel mellem medlemslandene og fri bevægelse for borgerne. Det betyder for eksempel, at borgere i et Mercosur-land ikke er forpligtede til at bære pas, når de besøger et andet Mercosur-land.

Medlemmerne i Mercosur er: Brasilien, Paraguay, Uruguay og Argentina. Bolivia er på vej til at blive fuldt medlem. Førhen var Venezuela medlem af Mercosur, men er nu suspenderet.

Øvrige lande i Sydamerika er associerede med unionen, men uden fuldt medlemskab: Chile, Colombia, Ecuador, Guyana, Peru og Suriname.

Mercosur-hovedkvareret ligger i Montevideo, Uruguay.

Hvad er det bedste land at rejse til i Sydamerika?

Efter min mening er det Argentina. Landet har en fremragende kultur, smuk natur, god mad, lave priser, venlige mennesker og det er generelt sikkert at rejse dertil.

Scroll to Top