Største lande i Sydamerika – Overblik

Største lande i Sydamerika

Sydamerika er et forholdsvis stort kontinent, og derfor er der også flere store lande. Her får du to lister over de største lande i Sydamerika. Den ene dækker over landareal, mens den anden dækker over befolkning.

Det er nemlig sjovt at vide, hvilke lande der er størst. For eksempel hvis du ønsker at blive lidt klogere på verden – men også hvis du planlægger en rejse til Sydamerika og gerne vil forbi de største og mest kendte lande på kontinentet.

Største lande målt på areal

  1. Brasilien (8,510,346 km²)
  2. Argentina (2,796,427 km²)
  3. Peru (1,285,216 km²)
  4. Colombia (1,141,748 km²)
  5. Bolivia (1,098,581 km²)
  6. Venezuela (929,690 km²)
  7. Chile (756,102 km²)
  8. Paraguay (406,752 km²)
  9. Ecuador (257,215 km²)
  10. Guyana (214,969 km²)
  11. Uruguay (173,626 km²)
  12. Suriname (163,820 km²)
  13. Fransk Guyana (Frankrig) (83,534 km²)
  14. Falklandsøerne (Storbritannien) (12,173 km²)

Én måde at måle de største lande er ved at kigge på deres areal. Altså landets fysiske størrelse.

Her er Brasilien klart størst. Faktisk er Brasilien cirka tre gange så stort som Sydamerikas næststørste land, Argentina.

Derfra er der et yderligere spring ned til de næste lande. Det skal dog siges, at lande som Peru, Colombia, Bolivia, Venezuela og Chile alle er rigtigt store lande. Faktisk er der ingen lande i Europa, udover Rusland, som har et større landareal end dem!

Mest befolkningsrige lande i Sydamerika

  1. Brasilien – 216,4 mio
  2. Colombia – 52,1 mio
  3. Argentina – 45,7 mio
  4. Peru – 34,3 mio
  5. Venezuela – 28,8 mio
  6. Chile – 19,6 mio
  7. Ecuador – 18,1 mio
  8. Bolivia – 12,4 mio
  9. Paraguay – 6,9 mio
  10. Uruguay – 3,4 mio
  11. Guyana – 814,000
  12. Suriname – 623,000
  13. Fransk Guyana (Frankrig) – 312,000
  14. Falklandsøerne (Storbritannien) – 3,791

En anden måde at måle de største lande i Sydamerika er ved at kigge på befolkningstallet. Og det er nok det, flest er interesserede i at vide mere om, da det siger en del om landenes potentiale.

Her er Brasilien igen størst, idet næsten halvdelen af hele Sydamerikas befolkning bor i det portugisisk-talende land. Colombia har den næststørste befolkning, selvom det kun er det fjerdestørste landareal. Ikke overraskende har Argentina også en stor befolkning med sine 45 millioner, mens Peru ligeledes har mange mennesker.

Venezuela er et land, der har mærket stor udvandring af politiske og økonomiske grunde. Landet var i stor vækst op til 2016, men siden hen er befolkningstallet faldet. Det er usædvanligt, da befolkningen generelt vokser i de fleste sydamerikanske lande. Den største årlige vækst ses i Bolivia og Paraguay.

Konklusion

Brasilien er Sydamerikas største land. Både når vi måler på areal og befolkning.

Derefter følger Argentina, Peru og Colombia. Men rækkefølgen ændrer sig alt efter, om vi kigger på areal eller befolkningstal.

Samlet bor der omkring 422 millioner mennesker i Sydamerika. Til sammenligning bor der 746 millioner i Europa.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top